Tangen høstes langs kysterne i det sydfynske øhav. Jeg går op i et lokalt produkt, og derfor er alle produkter produceret i Danmark ligesom jeg stræber mod at de andre ingredienser der indgår i produkterne også er danske i det omfang det er muligt.
Jeg hedder Jens Helt, og har etableret Havsmag. Bæredygtighed har altid fascineret mig. Oprindeligt er jeg uddannet murer, og har også i det fag nørdet i hvordan man kunne gøre byggeri mere bæredygtigt.
Jeg både fisker og dykker så livet ved havet er naturligt for mig, og derfor kom tankerne om noget bæredygtigt også her. Det blev starten på udviklingen af produkter med tang.
Når tangen høstes, høstes kun det yderste af planten. Det betyder at den har de bedste betingelser for hurtigt at genetablere sig, således at jeg ikke ødelægger naturen.
Af erfaring har jeg fundet at der er ca. 2 måneder om året hvor tanghøsten er bedst, for da smager tangen bedst. Derfor får områderne god tid til at få ro og planterne til at vokse inden der igen høstes det næste år.
Jeg har passion for mad, og det, sammen med drivkraften for at bruge de eksisterende ressourcer der omgiver os blev starten på virksomheden. Jeg drives af at lave nye og spændende produkter og retter som smager godt. Mit mål er at du ikke må føle at du går på kompromis med smagen for at leve bæredygtigt. Derfor ligger der også et stort udviklingsarbejde i at arbejde med sammensætningen af nye produkter og smagsvarianter.
Vores Sej og Sild i Tangpesto er begge produceret hos Munkebo Seafood som er beliggende ved Munkebo på Fyn. Havsmags Jens Helt høster tangen ved Langelands kyster og levere det til Munkebo som bearbejder det ud fra Jens Helts opskrifter.
Efter tangpestoen er tilberedt, kommer den i konservesdåser med fisken og sendes igennem en maskine, der forsegler dåsen og klargøre den til at være langtidsholdbar.
Konservesdåserne er forseglet indvendig, så dåsen ikke afgiver nogen stoffer til fisken og tangpestoen på indersiden. Den er fremstillet til at blive opvarmet og ved hjælp af autoklavering i dens fremstilling, så du kan nyde Havsmags Sild og Sej i Tangpesto både kolde og varme!
Hvis du vil vide mere kan du finde Munkebo Seafood her.
I Humble på Langeland ligger et bageri, Pastry, der bager lækkert knækbrød og surdejsbrød med tang høstet af Havsmags Jens Helt. Du kan købe knækbrødet hos Pastry, ellers fås det i Havsmags tapaskasse, hvor det kommer sammen med Havsmags Sild og Sej i Tangpesto. Surdejsbrødet kan kun købes hos Pastry.