Spiselig tang i Danmark
Her kan du finde information på nogle af de bedste spiselige tangarter i danmark
Tang i de danske farvande
I Danmark findes der mere end 400 forskellige arter af tang i vores farvande. Langt de fleste af disse er spiselige, det er dog ikke dem alle som smager lige godt! Derfor kommer vi her med lidt info om dem der smager bedst. Hvis du vil vide mere om hvordan du høster tang så klik her.
For fødevarestyrelsens råd til tanghøst, klik her.
Blæretang
Blæretang er Havsmags spidskompetence! Den findes ved langt de fleste kyster i Danmark, hvor den gror i tidevandszonen. Her ses den ofte flyde i vandoverfladen takket være de blære der gror på den. På trods af dens vide udbredelse, kan det dog være besværligt at finde blæretang i god kvalitet, da den ofte bliver overgroet med andre alger. Du kan kende en god kvalitets blæretang ved at den er gullig i spidserne og glat at rører ved. Det bedste tidspunkt at høste den er i de tidlige forår til midt på sommeren, inden vandet bliver for varmt, og de alger der bor på den rigtigt for ved.
Blæretang har meget forskellig smag og tekstur alt efter om den er tørret eller frisk. Den friske blæretang er sprød og blærerne giver kommer med et sjovt og anderledes bid. Den tørrede kan til gengæld godt fremkomme hård og sej, hvis den ikke er behandlet ordentligt. Dog kan den også blive lækkert sprød og er god til at tilføre en salat lidt ”crunch”. Dens smag er fyldt med lækker umami og hvis den ligges i vand til opblødning bliver den til en lækker suppestok”. Det er mest spidserne der egner sig til spisning som tørret, hvis du selv vil prøve at eksperimentere!
Havsalat
Havsalat ligner, til forveksling, ”rigtigt” salat nogen har smidt i havet. Du kan finde den frit flydende i havet eller fasttømret til sten. Havsalat smager bedst i de tidlige forårsmåneder og i starten af sommeren inden den danner sporer og bliver gullig.
Havsalat har en mild saltet smag, men andre af dens underarter kan smage mere skarpe eller bitre. Den er også super god til at blive tørret og bliver næsten som frisk igen når du putter den i vand. Den tørrede version smager mere intenst end den friske, og har en mere porøs konsistens.
Søl
Søl kendes også som ”havets bacon”, pga. den bacon-agtige smag den får når den steges. Den har også et meget højt protein indhold. Hvis den ikke steges, har den en saltet, nøddeagtig smag. Frisk er dens konsistens fast med et godt bid, hvis den høstes i sommermånederne.
Du kan kende søl ved dens røde farve, nogle gange næsten lilla. Den lever i tidevandszonen og høstes bedst i juni til september.
Sukkertang
Sukkertang forekommer i næsten hele Danmark og klæber sig fast til sten. Sukkertang kan blive op til 3meter lang. Den vokser på en dybe af 0.5m. til 30m og høstes bedst i de tidlige forårs-og sommermåneder inden den bliver for tyk og sej.
Den friske tang har en mild salt smag, med et tvist af skaldyr og agurk. Den er knasende med et godt bid til sig. Som tørret har den konsistens som en jerky, sprød men bøjelig.
Irish Moss
Irish Moss findes ofte I fjorde hvor der ikke er lige så mange alger som ude i havet. Ellers findes den ligesom Blæretangen, næsten overalt langs Danmarks kyster. Den kan kendes på dens karakteristiske rød/lilla farve og tætte vækst. Om sommeren bliver den dog afbleget af solen og skifter farve til en mere gul/brun. Som de fleste tangarter på denne liste, høstes Irish Moss bedst i de tidlige forårsmåneder indtil midt på sommeren. Vær opmærksom på at pga. dens tætte vækst kan der være lidt ekstra arbejde i at få diverse skaldyr og sand vasket af den.
Irish Moss er i frisk form lidt sej, men har ellers en lækker grønsagssmag, med et twist af salt of skaldyr. Som tørret bliver smagen mere mild og skifter fra grønsagsagtig til frugtig. Dens konsistens bliver knasende og lidt hård.
Strengetang
Strengetang findes mest i fjorde, hvor vandet er roligt og gerne sammen med muslingebanker og sten som de tømrer sig til. Den kan blive op til 4meter lang og vokser ofte på dybere vand. Tangen kendes også som havspagetti pga. dens lange spaghettilignende vækst. Derudover kan den også bruges nærmest præcist som normal spaghetti.
Frisk har den en pastaagtig konsistens og så minder smagen lidt om salturt, mens den som tørret minder mere om jerky, og smager lidt som bacon.